Farmaceutisk industri mm.

Rigshospitalet - Sterilcentral

Rigshospitalets zigzag-formede udvidelse huser 200 sengepladser, operationsafsnit med 33 operationsstuer, en billeddiagnostisk afdeling, et intensivafsnit samt ambulatorier. Dertil kommer et parkeringshus med plads til 650 biler, en sterilcentral og et patienthotel med 75 værelser.

airteam har udført fagentreprisen for ventilation på den 12.500 m2 store Sterilcentral bygget i perioden 2016 – 2018, som omfatter etablering af ventilationsanlæg og bygningsstyringssystem (BMS). Rigshospitalets Sterilcentral er en af verdens mest fuldautomatiske sterilcentraler.

Entreprisen viser airteams erfaring med projekter, som er teknisk udfordrende og som indeholder skærpede krav i forhold til hospitalsbyggeri. Entreprisen blev løst i et konsortium med DTEK og Hoffmann. Entreprisen omfatter etablering af ni nye ventilationsanlæg på i alt 250.000 m3/h med HEPA-filtre på dem, der betjener sterile områder.

Aggregaterne betjener sterile områder, urene områder, support, godsterminal og teknik.

Et spændende projekt med ca. 13 km. ventilationskanaler, som skulle håndteres på relativt begrænset plads. Grundet den store installationsmængde blev en hel etage benyttet til teknik. Mange steder blev der etableret ventilationskanaler i 5-6 niveauer over hinanden, hvilket blev løst uden kollisioner ved brug af 3D modellering.

De digitale værktøjer spillede således en central rolle i planlægnings- og udførelsesfasen med henblik på optimering af byggeprocessen.

Derudover indebar projektet et stort antal trykstyrede områder (Isoklasse 8 områder) samt tilhørende sluser og udstyr, hvilket stillede store krav til i hvilken retning luften bevægede sig ned gennem bygningen. 

Da alle tekniske opgaver blev udført, mens bygningen var er i drift, blev arbejdet altid koordineret og tilrettelagt i tæt samarbejde med Sterilcentralen. airteam har siden opførelsen af Sterilcentralen været fast installatør på tekniske vedligeholdelsesopgaver og udfører løbende bygningseftersyn, tilsynsrapportering, funktionsafprøvning, vedligehold og reparation af udstyr.

 

Billeder: C.F. Møller Architects og

Billeder fra projektet

Thumb
Thumb